Den 21. februar 1952 blev adskillige demonstrerende studenter dræbt af politiet på universitetet i Dhaka (Østbengalen), hovedstaden i den nuværende Bangladesh. Studenterne demonstrerede for anerkendelse af deres bengalske modersmål (bangla / bn / বাংলা ভাষা), da man ville afskaffe det fra universitetet til fordel for et "vigtigere" sprog, talt af den tids magthavere.

Det drejer sig om noget som gentages under forskellige former over hele verden og gennem hele historien, ikke blot i Asien, men også i andre verdensdele, også i flere europæiske lande. I praksis sker det gennemgående ved bestræbelser, påbud, eller påtvingelse af et sprogs brug, især engelsk, fra en økonomisk, politisk eller militær statsmagts side, for at forstærke sin position på verdensplan - på bekostning af de lokale modersmål. "Jeg er den stærke, I andre kan tie stille, og skal I tale, kan I gøre det på mit sprog."

Således forsvinder og uddør sprog lidt efter lidt, og hele befolkninger taber deres store intellektuelle rigdom - noget som også mange lingvister gør opmærksom på.

Ud over den sociale uretfærdighed og de psykologiske problemer, der er resultatet af ikke at kunne bruge sit modersmål, og pga. utilstrækkelig erfaring i brugen af det påtvungne sprog, bør man også overveje andre kendsgerninger: den biologiske mangfoldighed kan ikke adskilles fra den sproglige mangfoldighed, de er forbundne og gensidigt afhængige. Tabet af sproglig mangfoldighed fører til tab af traditionel viden, som er essentiel for bæredygtig biodiversitet, for livet. (Afsluttende deklaration, 64 FN-NGO-konference, Bonn, 2011 (1). Terralingua (2)).

Den 17. november 1999 udråbte UNESCO den 21. februar til den Internationale Modersmålsdag. I 2007 opfordrede FNs generalforsamling (3) også medlemslandene til at "fremme bevarelsen og beskyttelsen af alle sprog som bruges af verdens befolkninger", og samtidig udråbte man året 2008 til Internationalt sprogår. (4)

I 2014 bragte UNESCO på sin hjemmeside også en esperantoversion af Generaldirektøren Irina Bokova's budskab. (5)

Hvad har alt dette med esperanto at gøre? Denne dags grundlæggende værdier, mangfoldigheden og ethvert menneskers ret i at tale sit modersmål er også de værdier, som den verdensdækkende esperantobevægelse forsvarer. Vi esperantister vil ikke have at sprog forsvinder, vi ønsker at alle sprog skal leve videre, i respekt for alles sproglige rettigheder, og at der skal herske sproglig retfærdighed i den indbyrdes kommunikation. Derfor er Esperanto-verdensforbundet (Universala Esperanto-Asocio, UEA) med ved højtideligholdelsen af denne dag, bl.a. for at understrege, at det internationale sprog esperanto ikke afskaffer andre sprog, sådan som et sprog med stor økonomisk og militær magt gør.

Esperanto virker faktisk beskyttende mod forsvinden af sprog, som bemærket af Vigdís FINNBOGADÓTTIR (Den Islandske Republiks præsident 1980-1996): "Der er på tide at de forskellige nationer forstår, al et neutralt sprog kan blive et ægte bolværk for deres kulturer mod den monopoliserende påvirkning fra et eller to sprog, som i dag bliver mere og mere evident. Jeg håber oprigtigt at esperanto hurtigt gør fremskridt for at kunne støtte alle verdens folkeslag." (6)

Måske nogen endnu spørger: "Hvorfor lige esperanto?" Årsagen er enkel. Bag esperanto findes ikke stater, økonomiske interesser, imperialistiske bestræbelser, eller befolkninger hvis interesser ville være bortskaffelse af andre befolkninger, af disses sprog, eller overtagelse af deres markeder. Bag esperanto står der kun velvillige mennesker fra de mest forskelligartede folkeslag, nationer, som stiler efter retfærdighed for alle kulturer og alle sprog, i fred mellem alle folkeslag.

"Styrkelse af alle menneskers sproglige rettigheder er en sag, som esperanto bidrager væsentligt til." (Prof. Robert Phillipson (7)).

Esperanto er et værktøj som fremmer opnåelse af retfærdig kommunikation og dermed af retfærdige relationer mellem etniciteter, kulturer, befolkninger.

"... Jeg håber at esperanto vil fortsætte med at indfri af dette tosidede rolle der understøtter mangfoldighed og skabende fællesskab." (Rita Izsák-Ndiaye, særlig FN-rapportør. (8))

Følgelig virkeliggør brugen af bro-sproget esperanto i international kommunikation sproglig lighed og hjælper alle til at holde deres levende. Dette er det klare budskab, som esperanto-talende fra hele verden vil sende til alle i verden den 21. februar.

- Stift bekendtskab med det internationale sprog esperanto via www.lernu.net! (9)